Frironing og udstedelse af IPP2 bevis

Mandag d. 24. og tirsdag d. 25. juni friroede vi Anders og Theresas IPP2 hold og udstedte samtidig IPP2 bevis til dem alle. Martin og Lars, der ankom til klubben med et dugfriskt IPP2 bevis i hånden, blev friroet ved samme lejlighed.

Det blev et par dejlige aftener med det bedste kursusvejr, man kunne ønske sig, og med nogle dedikerede og meget aktive kursister.

Humøret var højt, – også selvom alle blev udfordret lidt undervejs.

Vi vil gerne ønske Jer tillykke med prøven og hjerteligt velkommen i klubben.

Det ses og mærkes tydeligt, at Anders og Theresa har drevet Jer frem med en effektiv, men også mild, hånd. Sammenholdet er ikke til at tage fejl af.

Nu er det med at få roet godt med kilometer sammen med nogle af klubbens øvrige medlemmer.

Engang efter sommerferien vil vi lave et par træningsaftener, hvor vi pudser IPP2 formen af og samtidig udvider det tekniske repertoire.

Med kajakhilsen
Lars

Her følger lidt billeder fra frironingen:

Vi snupper lige en pause…….
Ikke mange retvendte kajakker. Magisk aftenlys.
Holdets to instruktører. Det var et godt kursus.

Velkommen til de nye roere:

Comments are closed.

Powered by WordPress. Designed by WooThemes