Grill-hygge

Med en strid vind fra vest på 13 m/s og stød op til 20 m/s var det naturligt nok kun en lille flok på 6 roere, der mødte op til fællesroningen i går.

Det blev dog til en rigtig god træning af bagror inde i de inderste bassiner og lidt test i forhavnen af, hvornår det i vind giver mening af bruge forror, og hvornår det er bedre at bruge bagror.

Til gengæld strømmede det til med deltagere til den efterfølgende fælles hygge omkring grillen.

Der var dog stadig godt gang i vinden, så maden blev tilberedt på grillen udenfor mens spisningen og hyggen foregik indendørs.

Et flot fremmøde på omkring 30 deltagere gjorde det til en super hyggelig aften 🙂