IPP2 Kursus

I weekenden 1. – 2. juni gennemførte vi klubbens IPP2 forårskursus.
Lørdag i svømmehallen i Østervrå med vandtilvænning og redningsøvelser.
Søndag på vores hjemmebane i Rønnerhavnen med de første rotag og allehånde teknisk arbejde med kajakken.
Søndagen startede med det bedste kursusvejr, man kunne ønske sig – vindstille, solrigt og varmt -, men efter frokost blæste det op. Så bliver det ofte lidt af en udfordring for kursisterne at få kajakken til at gøre, som man havde tænkt sig.
Alle klarede udfordringerne i flot stil og med et dejligt humør.
Det er i det hele taget en fornøjelse at arbejde med et kursushold, hvor alle er positive, lyttende og imødekommende.
Nu følger 3 tirsdage med træning og endelig frironing d. 25. juni.
Vi vil gerne byde Thomas Krogsgaard, Karoline Svendsen, Charlotte Henningsen Bigan, Inga Høj Hyldahl, Connie Fauerholt, Bent Fauerholt, Eva Brovil og Grete Wedege hjertelig velkomne i klubben.
Vi glæder os til at ro sammen med Jer og til at se Jer til forskellige klubarrangementer.

Med kajakhilsen,
Instruktørerne

Selvredning
Makkerredning
Vi liner op til kajaktilpasning i det herligste solskin
I gang på vandet
Efter frokost kom der gang i de våde øvelser
Når det blæser, må man ind imellem kaste anker for ikke at drive væk…….
Instruktørparade……….

Comments are closed.

Powered by WordPress. Designed by WooThemes