Klubtur på Voer Å

Trods en lidt kedelig vejrudsigt med blæst og byger var der ikke færre end 13 friske roere, der deltog på årets første klubtur.

Vi kørte til Voerså, hvor vi gjorde kajakkerne klar og klædte om ved det lille fiskeleje inde i Voerså by.


En tur på Voer Å byder på en helt anden naturoplevelse end den vi kender fra turene ud fra Rønnehavnen. Åen snor sig gennem en fantastisk idyllisk natur med stejle skrænter og træer, der står helt ned til og ud over vandkanten.

Den første forhindring på turen er det lille strømfald knap 4 km oppe af åen. Jens var frisk og hopper ud af kajakken, og hjalp deltagerne gennem den værste forhindring. Lidt længere fremme mødtr vi det næste – og lidt større strømfald.

Hér ver det Morten, der trådte ud af båden, og gjorde nogle ihærdige forsøg på at trække deltagerne sikkert videre på turen. Desværre måtte vi endnu en gang afslutte turen op af åen hér, og vende tilbage mod Voerså.

Vi vendte om, og fik afprøvet diverse styretag i medstrøm ned af åen.

Ved trappearrangementet overfor vandcykeludlejningen gjorde vi holdt og nød den medbragte madpakke.

Efter pausen roede vi videre ned til Voerså havn – og de der havde flere kræfter tilbage fortsatte det sidste stykke ud til Voer Å’s udmunding i Kattegat, mens de øvrige deltagere tog en havnerundfart i Voerså havn.

Vandstanden var faldet 20-30 cm siden vi started ud på turen, så tilbage i havnen i Voerså fik vi lige lejlighed til at afprøve vores færdigheder i vanskelig landgang, inden vi kunne pakke sammen og afslutte turen.

Tak for turen og for hyggeligt selskab til alle 🙂