Krav til medlemmer

Frederikshavn Kajakklub stiller følgende krav til alle mdlemmer:

Helbred

Du skal være opmærksom på, at der er en risiko ved at ro kajak, hvis du lider af en sygdom, der kan medføre lammelse eller bevidshedstab. Du bør derfor i samråd med din egen læge afklare, om det er forsvarligt at dyrke kajakroning. Det er derfor din egen endelige beslutning, om det er forsvarligt at ro kajak.

Uanset ovenstående beder klubben dig – for alle roernes sikkerhed – oplyse, om du lider af en sygdom/handicap, så vi kan tage det med ind i vores tilrettelæggelse af turer mv.

Svømning

Som medlem skal du kunne svømme 600 meter – unge under 12 år skal dog kun kunne svømme 350 meter. Ved indmeldelse skriver medlemmet under på, at vedkommende kan svømme den pågældende distance uden ophold.

Klubbens sikkerhedsbestemmelser

Alle roere er bekendt med – og efterlever – klubbens sikkerhedsbestemmelser.

Instruktion

Instruktionen udføres af roklubbens ulønnede instruktører.

Instruktørerne lægger en stor del af deres fritid i at lære andre at ro. Derfor beder vi også om, at du respekterer, når andre bruger deres fritid på dig, at du kommer til de instruktionsaftner, du melder dig til. Det tager 4-6 uger, før man er frigivet – hvor du ikke behøver at ro med en instruktør – og må ro på lige vilkår sammen med klubbens øvrige roere.